For producenter
En virksomheds indeklimamærkede produkter er samlet i en eller flere mærkningstilladelser. Hver mærkningstilladelse omfatter produkter, der indeklimamæssigt set, kan betragtes som værende ens. Mærkningstilladelsen giver virksomheden ret til at mærke de omfattede produkter med indeklimamærkets logo og anvende ordet “Indeklimamærket”.
For indeklimamærkede produkter skal vejledninger vedrørende projektering, transport, opbevaring, montering, rengøring og vedligeholdelse være tilgængelige. Med disse vejledninger kan man undgå at forringe produkternes indeklimaegenskaber under installering, brug og vedligeholdelse.
Hvordan kan Indeklimamærket bruges i fht. andre certificeringsordninger?
DGNB
DGNB er en bygningscertificeringsordning, som er blevet meget udbredt i Danmark gennem de seneste år. Dansk Indeklima Mærkning spiller sammen med DGNB i knock-out kriteriet omkring emission fra byggematerialer.
DGNB er en tysk ordning, der er tilpasset dansk byggeskik og danske krav. DGNB stiller bl.a. krav til luftkvalitet og en certificering beror på en måling af kemi i den færdige bygning. Hvis der vælges Indeklimamærkede produkter i et byggeri, der ønskes DGNB-certificeret, er det et godt skridt på vejen for at opfylde DGNB’s krav. Da målingerne foretages i den endelige bygning, hvor der findes mange forskellige influerende faktorer på luftkvaliteten, er anvendelse af Indeklimamærkede produkter ingen garanti for opfyldelse af DGBN’s krav, men det et godt skridt på vejen og et naturligt valg i fbm. DGNB-certificering.
Andre certificeringsordninger
Indeklimamærket arbejder på at blive forhåndsgodkendt til LEED, BREEAM og Svanemærket byggeri i løbet af 2020