Tidsværdi
Alle produkter deklareres med en tidsværdi angivet i døgn – den ’indeklimarelevante tidsværdi’. Tidsværdien bestemmes ud fra den tid, der går inden afgasningen “klinger af”. Tidsværdien bestemmes ved en sensorisk (lugt) bedømmelse, baseret på metoden i ISO 16000-28. Lugtvurderingen baseres på vurderingen fra et panel bestående af min. 15 personer. Ved angivelse af en indeklimarelevant tidsværdi er det muligt at sammenligne indeklimamærkede produkter med hinanden og dermed kunne vælge det produkt, som har den laveste tidsværdi.